Kommunikationspraktikant til Røde Kors Hovedstaden

Kommunikationspraktikant til Røde Kors Hovedstaden

Banker dit hjerte for god og vedkommende kommunikation, der kan ramme Røde Kors’ mange målgrupper? Er du frisk på at arbejde bredt med kommunikation på tværs af platforme? Og vil du have erfaring i at arbejde med frivillige?

Så læs videre!

Som praktikant i Røde Kors Hovedstaden er du med til at gøre en forskel for de mest udsatte og sårbare i Hovedstaden samtidig med, at du får erfaringer med arbejdet i en af verdens største NGO'er. Du får et formaliseret praktikforløb med masser af faglig udfordring og med en løbende dialog om arbejdsopgaver og forventninger - og ikke mindst bliver du en del af super spændende projekter med store frihedsgrader i opgaveløsningen.

Vores bærende princip er medmenneskelighed gennem frivillig indsats. Ved at yde en lokal indsats kan vi være med til at gøre hverdagen en smule lysere for mennesker i nød. Vi er omkring 2.100 frivillige og 25 medarbejdere.

Til første halvår af 2018 søger vi en dygtig og alsidig kommunikationspraktikant, der ønsker at opnå faglig og personlig udvikling og få konkrete erfaringer med kommunikationsarbejdet i en humanitær organisation. Du bliver del af mange forskellige indsatser og vil få en vigtig rolle i vores lille kommunikationsafdeling, der består af én kommunikationskonsulent og omkring 30 frivillige.

 

Praktikantens arbejdsopgaver

  • Strategisk arbejde med at skabe en mere vedkommende kommunikation i vores 14 genbrugsbutikker.
  • Producere fængende indhold til vores kanaler (SoMe, hjemmeside, nyhedsbreve mm).
  • Understøtte konsulenter i deres kommunikationsarbejde – internt og eksternt.
  • Lede forskellige kommunikationsindsatser i tæt samarbejde med frivillige.

 

Praktikantens profil

Du læser på universitetet, hvor du er i gang med at dygtiggøre dig udi dit fag, som sikkert er kommunikation, dansk, retorik eller lignende. Du er ved at afslutte din bachelor eller i gang mad kandidatuddannelsen. Du er fagligt dygtig og ikke bange for at møde nye mennesker eller tage fat, hvor der er mest brug for det. Ikke mindst kan du som menneske stå inde for Røde Kors’ principper og værdier.

 

Hvad får praktikanten ud af det?

  • Relevante og interessante opgaver, som vil løfte dig fagligt og personligt.
  • Stor erfaring med at arbejde med frivillige.
  • En gylden mulighed for at snuse til livet som konsulent i en NGO.
  • Et lærerigt forløb, hvor du vil blive taget seriøst og have mange selvstændige opgaver.
  • Tæt sparring med din praktikvært, så du opnår personlig og faglig udvikling.

 

Vilkår for praktikopholdet

Praktikopholdet er ulønnet. Røde Kors Hovedstaden stiller arbejdsplads til rådighed med pc, printeradgang, evt. tjenestetelefon mv.

Praktikperioden er fra mandag den 5. februar til 29. juni 2018. Da praktikken er ulønnet, er vi selvfølgelig fleksible med hensyn til evt. studieaktiviteter eller studiejob.

Arbejdsstedet er vores kontor på Nordre Fasanvej 224, 2200 København N – lige ved Nørrebro Station.

 

Hvem er vi?

Røde Kors Hovedstaden er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Vores arbejde handler altid om at hjælpe de mest sårbare i de fire kommuner – København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør – som vi dækker. Over 2.100 frivillige ildsjæle er aktive i de over 40 sociale aktiviteter, der findes i Røde Kors Hovedstaden. Arbejdet spænder bredt, og vores aktiviteter har blandt andet fokus på akut hjælp, ensomhed, netværk og integration. Sidste år hjalp de frivillige over 11.000 sårbare.

Læs mere om vores arbejde her: http://hovedstaden.drk.dk/

Følg os på Facebook her: https://www.facebook.com/rode.kors.hovedstaden/

Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
05-02-2018
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Arbejdssted:
København N
Kontaktperson:
Ulrik Offersen
Telefon: +45 26 77 75 04
Søg online:
Send ansøgning