Praktikant til udvikling af socialt arbejde i Røde Kors Hovedstaden

Praktikant til udvikling af socialt arbejde i Røde Kors Hovedstaden

Som praktikant i Røde Kors Hovedstaden er du med til at gøre en forskel for de mest udsatte og sårbare i Hovedstaden samtidig med, at du får erfaringer med arbejdet i en af verdens største NGO'er. Du får et formaliseret praktikforløb med masser af faglig udfordring og med en løbende dialog om arbejdsopgaver og forventninger - og ikke mindst bliver du en del af super spændende projekter med store frihedsgrader i opgaveløsningen.

Vores bærende princip er medmenneskelighed gennem frivillig indsats. Ved at yde en lokal indsats kan vi være med til at gøre hverdagen en smule lysere for mennesker i nød. Vi er omkring 2.100 frivillige og 25 medarbejdere.

Røde Kors Hovedstaden sætter de mest sårbare først. Vi har som strategisk mål, at alle skal være en del af fællesskabet. Derfor støtter vi de mest udsatte og sårbare i København med at opbygge de sociale relationer, de ønsker. Vi arbejder også for, at udsatte kan leve et mentalt sundt liv.

Som praktikant på det sociale område vil du blive en del af teamet, der arbejder med Røde Kors Hovedstadens frivillige arbejde for socialt udsatte. Vi har bl.a. aktiviteter for ensomme ældre, socialt udsatte, tidligere misbrugere og sårbare mødre. Vi søger en praktikant med interesse og viden indenfor socialt arbejde, erfaring med samfundsvidenskabelige metoder, med god analytisk sans og en systematisk tilgang til arbejdet.

Arbejdsopgaverne kan blandt andet være

  • Udvikling af nye sociale indsatser og metoder
  • Planlægning af uddannelse, seminarer og workshops
  • Planlægning og gennemførsel af arrangementer for socialt udsatte
  • Evaluering og dokumentation, herunder interview, spørgeskemaer mv.
  • Udvikling og koordinering af frivilligt socialt arbejde.

 

Praktikantens profil

Du læser på universitetet, hvor du er i gang med at dygtiggøre dig udi dit fag, som sikkert er sociologi, socialvidenskab, sociale interventionsstudier, antropologi, pædagogik, folkesundhed eller lignende. Du er ved at afslutte din bachelor eller i gang med kandidatuddannelsen. Du er fagligt dygtig og ikke bange for at møde nye mennesker eller tage fat, hvor der er mest brug for det. Ikke mindst kan du som menneske stå inde for Røde Kors’ principper og værdier.

 

Hvad får du ud af det?

  • Relevante og interessante opgaver, som vil løfte dig fagligt og personligt.
  • Stor erfaring med at arbejde med frivillige.
  • En gylden mulighed for at snuse til livet som konsulent i en NGO.
  • Et lærerigt forløb, hvor du vil blive taget seriøst og have mange selvstændige opgaver.
  • Tæt sparring med din praktikvært, så du opnår personlig og faglig udvikling.

 

Vilkår for praktikopholdet

Praktikopholdet er ulønnet. Røde Kors Hovedstaden stiller arbejdsplads til rådighed med pc, printeradgang, evt. tjenestetelefon mv.

Praktikperioden er fra mandag den 5. februar til 29. juni 2018. Da praktikken er ulønnet, er vi selvfølgelig fleksible med hensyn til evt. studieaktiviteter eller studiejob.

Arbejdsstedet er vores kontor på Nordre Fasanvej 224, 2200 København N – lige ved Nørrebro Station.

 

Hvem er vi?

Røde Kors Hovedstaden er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Vores arbejde handler altid om at hjælpe de mest sårbare i de fire kommuner – København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør – som vi dækker. Over 2.100 frivillige ildsjæle er aktive i de over 40 sociale aktiviteter, der findes i Røde Kors Hovedstaden. Arbejdet spænder bredt, og vores aktiviteter har blandt andet fokus på akut hjælp, ensomhed, netværk og integration. Sidste år hjalp de frivillige over 11.000 sårbare.

Læs mere om vores arbejde her: http://hovedstaden.drk.dk/

Følg os på Facebook her: https://www.facebook.com/rode.kors.hovedstaden/

Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
05-02-2018
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Arbejdssted:
København N
Kontaktperson:
Tina Ingerdahl
Telefon: +45 28923414
Søg online:
Send ansøgning