Praktikant med næse for genbrugsguld

Praktikant med næse for genbrugsguld

Som praktikant i Røde Kors Hovedstaden er du med til at gøre en forskel for de mest udsatte og sårbare i Hovedstaden samtidig med, at du får erfaringer med arbejdet i en af verdens største NGO'er. Du får et formaliseret praktikforløb med masser af faglig udfordring og med en løbende dialog om arbejdsopgaver og forventninger - og ikke mindst bliver du en del af super spændende projekter med store frihedsgrader i opgaveløsningen.

Vores bærende princip er medmenneskelighed gennem frivillig indsats. Ved at yde en lokal indsats kan vi være med til at gøre hverdagen en smule lysere for mennesker i nød. Vi er omkring 2.100 frivillige og 25 medarbejdere.

 Røde Kors Hovedstadens arbejde for de mest udsatte og sårbare mennesker i vor by, hviler på et økonomisk fundament, som blandt andet stammer fra overskuddet på salg af genbrugsvarer i vores 14 genbrugsbutikker. Butikkerne ligger spredt ud over hele Hovedstaden. De fleste handler udelukkende med tøj. Enkelte konceptbutikker har særligt fokus på fx vintage eller gaver. Vores megastore på Fælledvej har det hele.

Som praktikant på genbrugsområdet vil du blive en del af teamet, der arbejder med kommercielle aktiviteter i Røde Kors Hovedstaden. Praktikanten skal være kommercielt tænkende og have veludviklet sans for at tænke i stærke forretningsmodeller og sublime kundeoplevelser. Samtidig skal praktikanten have lyst til at arbejde med de frivilliges arbejdsglæde som en vej til at sikre attraktive butikker med gang i salget. Du skal have lyst til at både at bruge dine akademiske kompetencer og samtidig komme ud i genbrugsmarken og tage aktivt del i også den meget konkrete udvikling i butikkerne. Praktikanten skal derfor også kunne tage fat, når en ny butik skal åbnes og der skal varer på hylderne.

 

Arbejdsopgaverne kan blandt andet være

  • Udvikling af nye og eksisterende butikskoncepter
  • Planlægning og gennemførsel af kommercielle events
  • Udvikling af salgsfremmende initiativer
  • Planlægning og gennemførsel af butiksledermøder
  • Udvikling og eksekvering af kommunikation på sociale medier
  • Udvikling og koordinering af frivilligt arbejde.

 

Praktikantens profil

Du læser på universitetet, hvor du er i gang med at dygtiggøre dig udi dit fag. Du er sikkert ved at afslutte din bachelor eller i gang mad kandidatuddannelsen. Du er fagligt dygtig og ikke bange for at møde nye mennesker eller tage fat, hvor der er mest brug for det. Ikke mindst kan du som menneske stå inde for Røde Kors’ principper og værdier.

 

Hvad får du ud af det?

  • Relevante og interessante opgaver, som vil løfte dig fagligt og personligt.
  • Stor erfaring med at arbejde med frivillige.
  • En gylden mulighed for at snuse til livet som konsulent i en NGO.
  • Et lærerigt forløb, hvor du vil blive taget seriøst og have mange selvstændige opgaver.
  • Tæt sparring med din praktikvært, så du opnår personlig og faglig udvikling.

 

Vilkår for praktikopholdet

Praktikopholdet er ulønnet. Røde Kors Hovedstaden stiller arbejdsplads til rådighed med pc, printeradgang, evt. tjenestetelefon mv.

Praktikperioden er fra mandag den 5. februar til 29. juni 2018. Da praktikken er ulønnet, er vi selvfølgelig fleksible med hensyn til evt. studieaktiviteter eller studiejob.

Arbejdsstedet er vores kontor på Nordre Fasanvej 224, 2200 København N – lige ved Nørrebro Station.

 

Ansøgningerne behandles løbende

Ansøgninger læses og vurderes løbende, ligesom samtaler også afholdes løbende. Opslaget fjernes fra siden, når rette kandidat er fundet.

 

Hvem er vi?

Røde Kors Hovedstaden er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Vores arbejde handler altid om at hjælpe de mest sårbare i de fire kommuner – København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør – som vi dækker. Over 2.100 frivillige ildsjæle er aktive i de over 40 sociale aktiviteter, der findes i Røde Kors Hovedstaden. Arbejdet spænder bredt, og vores aktiviteter har blandt andet fokus på akut hjælp, ensomhed, netværk og integration. Sidste år hjalp de frivillige over 11.000 sårbare.

Læs mere om vores arbejde her: http://hovedstaden.drk.dk/

Følg os på Facebook her: https://www.facebook.com/rode.kors.hovedstaden/

Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
05-02-2018
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Arbejdssted:
København N
Kontaktperson:
Henrik Johansen
Mobil: +45 28128378
Søg online:
Send ansøgning