Public affairs student

Ambitiøs studentermedhjælper til Røde Kors’ public affairs arbejde

Vil du være med til at sætte Røde Kors’ mærkesager på den politiske dagsorden?

Vi søger en studentermedhjælper til Røde Kors' public affairs team, der arbejder med politisk interessevaretagelse for bedre vilkår for udsatte grupper og for at forbedre egne rammebetingelser.

Public affairs-teamet arbejder tværgående med de øvrige afdelinger i Røde Kors, og den nye student vil blive tilknyttet arbejdet med interessevaretagelse på det nationale område.

 

Vi tilbyder

Et afvekslende og spændende studiejob med dygtige kollegaer i afdelingen Kommunikation & Fortaler i Røde Kors. Vi lægger stor vægt på, at du - ligesom os – er uhøjtidelig og prioriterer at have det sjovt på arbejdet. Stillingen er normeret til 15 timer ugentligt.

 

Dine opgaver

Du skal bistå vores public affairs-konsulenter med at søge indflydelse på vegne af Røde Kors, og de mennesker vi arbejder for. Dine opgaver vil være at bidrage til udarbejdelse debatindlæg, politiske oplæg og notater, research og monitorering af Røde Kors’ mærkesager samt udvikling og eksekvering af konferencer og politiske arrangementer.

Stillingen er knyttet til vores nationale politiske arbejde. Derfor vil du skulle beskæftige dig med socialpolitiske problemstillinger, integrations- og udlændingepolitik, genbrugsområdet og civilsamfundsudviklingen samt andre nationale problemstillinger. Kendskab til et eller flere af disse fagområder er en fordel. Røde Kors’ politiske arbejde udføres i tæt samarbejde med Røde Kors’ øvrige kommunikationsarbejde, hvorfor erfaring med pressearbejde og sociale medier også er en fordel. 

 

Din profil

- Du har politisk tæft, og kan vise det gennem et politisk engagement i partipolitik, på studiet, i foreninger eller lignende.

- Du læser på en kommunikations- eller samfundsfaglig uddannelse og har mindst 1 år tilbage af dit studie.

- Du er god til at skrive og kan veksle dit sprog mellem formel notatskrivning, fængende debatindlæg og præcise tweets.   

- Du har initiativ og gennemslagskraft, og du arbejder selvstændigt med dine opgaver.

 

Røde Kors er altid til stede

Du bliver en del af Røde Kors’ landskontor, som er en stor og professionel enhed på mere end 200 medarbejdere midt i København.

Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger. Vi er verdens største humanitære organisation med 17 millioner frivillige i 190 lande.

 

Yderligere information

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte public affairs konsulent Maja Pepke på mobil +45 2248 4300 eller mail: mapep@rodekors.dk

Stillingen er med opstart fra august. Ansøgningsfrist 25. juni. Samtaler afholdes i uge 26 og 27.

Ansøgningsfrist:
24-06-2018
Tiltrædelse:
15-08-2018
Arbejdstid:
Deltid
Arbejdsdage:
Dag
Arbejdssted:
Blegdamsvej 27, København
Kontaktperson:
Maja Pepke
Telefon: +45 3529 9476
Mobil: +45 2148 9753
Søg online:
Send ansøgning