Røde Kors

Forretningsudvikler med sans for detailhandel, data og digitalisering

Danmarks førende kæde af genbrugsbutikker søger en udviklingskonsulent, der kan understøtte vores rivende udvikling. Røde Kors indsamler hvert år tonsvis af brugt tøj, møbler og boligtilbehør til vores 240 genbrugsbutikker. Butikkerne drives af ca. 10.000 ulønnede og engagerede frivillige, og salget i butikkerne indbringer årligt over 60 millioner kroner til Røde Kors' hjælpearbejde herhjemme og ude i verden.

Stillingen som udviklingskonsulent

Kan du eksekvere og være udførende samtidigt med, at du har strategisk indsigt og analytisk overblik? Har du sans for detailhandelsudvikling, digital forståelse og interesse for data og faktabaseret udvikling? Så er du måske den person, der skal hjælpe med at understøtte udviklingen af vores genbrugsforretningsammen med vores dygtige kollegaer og frivillige.

Dine opgaver

Du får bl.a. ansvar for at udvikle vores forretning og vores kunderelationer med udgangspunkt i data. Du bliver bindeled til vores kollegaer i andre afdelinger, og skal være med til at udvikle, hvordan vi med data kan bidrage til at optimere butikkernes salg. Derudover skal du være med til at drive og udvikle digitale initiativer i hele genbrugsforretningen. Endelig du får ansvar for at udvikle, implementere og teste nye tiltag i samspil og samarbejde med vores butiksfrivillige og dine kollegaer på tværs af genbrugsafdelingen. Du får med andre ord en alsidig hverdag med stort ansvar og mange forskelligartede opgaver.

Din profil

Du har formodentlig mindst et par års erfaring og en relevant uddannelsesbaggrund fra fx CBS. Du har en merkantil/kommerciel baggrund og formodentlig erfaring med flere af følgende områder:

  • Forandringsledelse
  • Detailhandel/butikskæder
  • Kunderelationsopbygning
  • Digitalisering af kundeoplevelser, salg og arbejdsgange i detailhandel
  • Arbejde med at optimere salg med udgangspunkt i data
  • Power BI

Du kan lide at arbejde sammen med kollegaer og frivillige, men trives med at arbejde meget selvstændigt og selv planlægge din tid. Du er positiv i din tilgang til andre mennesker og nye opgaver, og du føler dig nysgerrig og opsøgende.

Din kommende arbejdsplads

Du vil være tilknyttet Røde Kors’ landskontor i København, hvor du bliver en del af et team på 18 engagerede medarbejdere, der arbejder med udvikling af Røde Kors-butikkerne. Vi lægger stor vægt på, at du - ligesom os - har det sjovt på dit arbejde, da humor er en væsentlig del af vores arbejdsmiljø.

Praktisk info

Løn- og ansættelsesvilkår efter Røde Kors’ fællesoverenskomst med AC og HK. Månedsløn er omkring 40.000 kr inkl. pension og tillæg. Oplysninger om stillingen fås hos sektionsleder i Genbrug Ann-Christin Lystrup på mail anlys@rodekors.dk eller telefon 3160 6485 efter mandag den 27. juli.

Tiltrædelse: senest 1. oktober 2020 – men gerne tidligere 

Ansøgningsfrist: 10. august 2020.

1. samtale holdes i uge 34 og 2. samtale ugen efter


Stillingen søges via vores hjemmeside www.RødeKors.dk under job

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

10-08-2020

Tiltrædelse:

01-10-2020

Arbejdssted:

København Ø

Yderligere oplysninger fås hos:

Ann-Christin Lystrup

Telefon: +45 3525 9311

Kontoradresse: