Røde Kors i Danmark

Studentermedhjælper til at stå i spidsen for spændende oplevelsescenter

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. I over 150 år har vi hjulpet nødlidende uden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. I dag er vi ca. 34.000 frivillige alene i Danmark og har over 100 millioner støtter i hele verden. I 2017 fik Røde Kors doneret et Frivillighus, hvor frivillige fra hele landet mødes for at udvikle Røde Kors’ indsats for udsatte mennesker i Danmark og i verden.

Vi mangler en dygtig studentermedhjælper til at være et af vores ansigter udadtil, når vi hvert år modtager tusindvis af gæster i Røde Kors’ Frivillighus og landskontor. Hvis du kan svare ja til nedenstående, så kan det være dig vi mangler: 

• Du kan lide at arbejde med unge?
• Du er engagerende og motiverende i din mundtlige formidling?
• Du tager ansvar og styring og kan skabe rum for relevant læring?
• Du kan holde hovedet koldt, når tingene går hurtigt?
• Du er observant og handlekraftig?

Hos os får du muligheden for at udvikle dine formidlingskompetencer og prøve kræfter med arbejdet i en stor og dynamisk nødhjælpsorganisation.

Dine opgaver
Du bliver en del af velkomstteamet, som består af både af frivillige og ansatte. I velkomstteamet har vi rigtig travlt med at tage godt imod gæster i Frivillighuset og på landskontoret. Det er vores ambition at give vores gæster en god Røde Kors oplevelse - uanset om de er frivillige, der bruger huset, folkeskoleklasser, som kommer på besøg eller nysgerrige, der vil høre hvad vi laver. Det bliver din primære opgave at bemande vores oplevelsescenter, Røde Kors Oplevelsen og hjælpe til med den daglige drift. Du bliver ansvarlig for, at Oplevelsen er bemandet - enten med dig selv eller frivilligguider. Andre kommunikations- og evalueringsopgaver kan forekomme. Vi lover, at du ikke kommer til at kede dig.

Hvem er du
• Du læser på en relevant videregående uddannelse fx Humaniora, Samfundsvidenskab eller på Professionshøjskole
• Du har interesse for humanitært arbejde
• Du har et højt humør og socialt engagement.
• Du har veludviklede mundtlige formidlingsfærdigheder og er ikke bange for at være i centrum
• Du er kommunikerende
• Du er servicemindet og har et godt overblik

Vær med til at gøre en forskel
• Du får mulighed for at skabe engagement blandt unge samtidig med, at du gør dem klogere på verden omkring dem.
• Du får mulighed for at udvide dine undervisningskompetencer og formidlingsevner.
• Du udvider dit netværk og møder masser af frivillige og medarbejdere i Røde Kors.
• Du får indblik i og masser af hands-on erfaring fra verdens største humanitære hjælpeorganisation.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Arbejdstiden er 15 timer ugentligt og tiltrædelse primo september. Læs hele jobbeskrivelsen her.
Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte Simon Durmus Kay efter d. 4. august på sikay@rodekors.dk eller på 3529 9443.

Stillingen forventes besat primo september, og vi forventer at gennemføre interviews i uge 34 og 35.

Ansøgningsfristen er søndag den 16. august.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Tidsbegrænset

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

16-08-2020

Tiltrædelse:

01-09-2020

Arbejdssted:

København Ø

Yderligere oplysninger fås hos:

Simon Durmus Kay

Mobil: +45 9243 5678

Kontoradresse: