Røde Kors

Vil du være en del af verdens største humanitære kriseberedskab?

Engageret Fundraiser

Bliver du drevet af at skabe resultater? Har du en nysgerrighed og interesse for at snakke med nye mennesker? Vil du udvikle dine kompetencer i kommunikation og fundraising, samt have muligheden for at udvide dit faglige netværk? Og har du evnen til at gå forrest og skabe handling ved at inspirere folk til at blive en del af Røde Kors og forandre verden et opkald ad gangen? Så er du Røde Kors’ nye fundraiser.

Om Røde Kors
I Røde Kors vil vi gøre mere for flere. Derfor startede vi i februar 2020, vores eget interne fundraising dagteam.

Som verdens største humanitære organisation hjælper Røde Kors sårbare og udsatte mennesker ude i verden og i Danmark. Lige nu er vi i en rigtig spændende udvikling, hvor vi bevæger os fra forening til bevægelse. Vi skal skabe økonomisk uafhængighed, en vigtig del af det er at engagere endnu flere danskerne i Røde Kors’ sag.

For at udføre vores livsvigtige hjælpearbejdet er vi afhængige af bidrag fra private medlemmer, og det er her, du kommer ind i billedet, som fundraiser hos Røde Kors.

Hos os er det ikke vigtigt, hvilken erfaring du har, det er din indstilling!


Vi søger en profil som:

  • Har minimum 2 års generel arbejdserfaring (Service- og eller salgsbranchen er ikke et krav, men en fordel)
  • Skal være moden og ansvarsbevidst og have interesse i sin egen udvikling, da der arbejdes med frihed under ansvar
  • Interesserer sig for hvad der rører sig i ind- og udland
  • Har vindermentalitet og kan lide at arbejde med mål og resultater – Det er et resultatorienteret job.
  • Flair for kommunikation og at tale med fremmede mennesker
  • Skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team
  • Mulighed for at arbejde i dagtimerne mandag-fredag
  • Gåpåmod og lyst til at lære om fundraising og salgsteknikker (Ikke bliver slået ud af mange nej’er)
  • Brænder for Røde Kors og er villig til at gøre det ekstra for de udsatte i verden

 

Vi tilbyder

  • God indsigt i hvordan en stor international organisation arbejder i ind- og udland

 

  • Et seriøst og professionelt arbejdsmiljø, hvor vi stræber efter at udvikle dig vha. sparring, så vi sammen kan nå vores mål
  • Læring og uddannelse i samtalestruktur og kommunikations teknik
  • Læren og uddannelse i fundraising og det generelle donorlandskab
  • Røde Kors følger regeringens retningslinjer ift. COVID-19. Både ift. sanitet, hygiejne og afstandskravet imellem arbejdspladser. Derudover er der mulighed for hjemmearbejde såfremt det bliver nødvendigt.
  • Et fællesskab, hvor engagement og arbejdsglæde er i højsæde
  • En mulighed for at få en fod indenfor hos Røde Kors
  • God fast timeløn med god mulighed for lønstigning
  • Central placering på Østerbro ved foden af Fælledparken og Trianglen tæt på offentlig transport
  • Oplæg og uddannelse i Røde Kors’ humanitære arbejde rundt omkring i verdens brændpunkter

 

Specifikt for daghold

  • Gode arbejdstider, med vagter mandag-torsdag fra 9.30 – 16.00 og fredag 9.30 – 15.00
  • Betalt spisepause med mulighed for kantineordning og alt den kaffe og te du kan drikke i løbet af vagten.

 

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Channel Manager, Nikoline Therese Kjærgaard, på e-mail nikja@rodekors.dk

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til Røde Kors’ lokalaftale med HK og AC for telemarketingmedarbejdere. Stillingen er på 31,5 timer ugentligt. Lønnen er på 110 kr/timen inkl. pension med mulighed for lønstigning efter anciennitet og performance. Har man meget erfaring kan lønnen muligvis forhandles.

Stillingen er placeret på Røde Kors’ Landskontor på Blegdamsvej 27, 2100 Østerbro.
Jobsamtalerne kommer som udgangspunkt til at foregå over Microsoft Teams.

Rekrutteringsprocessen foregår løbende hvorfor ansøgningsfrist og ansættelsesdato varierer. 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Løbende

Tiltrædelse:

Løbende

Arbejdssted:

København Ø

Kontoradresse: