Røde Kors

SOME-Manager med interesse for marketing og genbrug til barselsvikariat

Røde Kors indsamler hvert år tonsvis af tøj, møbler og interiør til vores godt 250 genbrugsbutikker. Vi er i rivende udvikling, og salget fra genbrug indbringer årligt omkring 60 millioner kroner til Røde Kors' hjælpearbejde herhjemme og ude i verden. Røde Kors-butikkerne drives af ca. 10.000 ulønnede og engagerede frivillige.

Stillingen som SOME-Manager

Har du kompetencer og erfaring inden for sociale medier? Kan du eksekvere og være udførende samtidigt med at du har strategisk indsigt og analytisk overblik? Har du masser af gode idéer til fængende facebookopslag, der kan få folk til at blive lige så vilde med genbrug, som du selv er?

Så er du måske den person, der skal hjælpe med at understøtte udviklingen af vores genbrugsforretning, vores mange butikker og dygtige frivillige.

Dine opgaver

Som vores SOME-Manager skal du stå for kampagnehåndtering på tværs af platforme, samt varetage den daglig drift og udvikling af vores facebookside Røde Kors Genbrug.

Du vil også indgå i kampagnearbejdet på tværs af genbrugsafdelingen, og få ansvar for udvikling i samarbejde med eksterne leverandører.

Dine opgaver vil desuden omfatte rådgivning af kolleger og vores frivillige om lokal marketing og brug af sociale medier.

Du får med andre ord en travl og alsidig hverdag med mange forskelligartede opgaver.

Din profil

Du har en relevant uddannelsesbaggrund fra fx CBS, KEA eller lignende – og noget praktisk erfaring med facebookannoncering og kampagneeksekvering

Du kan lide at arbejde sammen med kollegaer og frivillige, men trives med at arbejde meget selvstændigt og selv planlægge din tid.

Du er glad og positiv i din tilgang til andre mennesker og nye opgaver, og du føler dig robust, nysgerrig og opsøgende af natur.

Din kommende arbejdsplads

Du vil være tilknyttet Røde Kors’ landskontor i København, hvor du bliver en del af et team på 14 engagerede medarbejdere, der arbejder med udvikling af Røde Kors-butikkerne.

Du vil også indgå i et fagligt fællesskab i vores digitale medieteam.

Vi lægger stor vægt på, at du - ligesom os - har det sjovt på dit arbejde, da humor er en væsentlig del af vores arbejdsmiljø.

Praktisk info

Løn- og ansættelsesvilkår efter Røde Kors’ fællesoverenskomst med AC og HK. Månedsløn er omkring 38.000 – 39.000 inkl. pension og tillæg. Oplysninger om stillingen fås hos sektionsleder i Genbrug Ann-Christin Lystrup på mail anlys@rodekors.dk eller telefon 3160 6485

Tiltrædelse: senest 15. august 2020 – men gerne hurtigst muligt

Ansøgningsfrist: 15. juni 2020. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 25.

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Tidsbegrænset

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

15-06-2021

Tiltrædelse:

15-08-2021

Arbejdssted:

København Ø

Yderligere oplysninger fås hos:

Ann-Christin Lystrup

Telefon: +45 3525 9311

Kontoradresse: