Røde Kors

Er du vores nye fundraiser, der kan skabe opbakning og støtte til de mest udsatte? Sårbare mennesker ude i verden har lige nu brug for nogen, der taler deres sag.

Fundraiser

Vi gør en forskel, én samtale ad gang
For at vi kan udføre vores livsvigtige hjælpearbejde, om det er i Ukraine, Yemen eller andre steder i verden, så er vi afhængige af donationer fra private bidragsydere Derfor er din rolle som fundraiser enorm vigtig for, at vi kan blive ved med at hjælpe til!

Vi søger lige nu nye kollegaer til vores fundraiserteam. Som fundraiser vil du ringe ud til nye potentielle medlemmer og mennesker, som i forvejen har vist interesse for Røde Kors’ hjælpearbejde. Det er en fordel, hvis du har erfaring med telemarketing – men det er ikke et krav. Med den rette indstilling kan alting ske!

Vi sørger for at du får en god oplæring i manuskript og kampagne, så du føler dig godt klædt på til at ringe ud. Du vil også få løbende sparring og få oplært nye kompetencer, som fremadrettet kan booste din professionelle karriere.

Vi tilbyder:

  • Fleksible rammer: Hos os kan du både arbejde deltid eller fuldtid, vi har fuld forståelse for at arbejdet skal passe ind i dit skema
  • God fast timeløn med mulighed for lønstigning
  • Vagter i dagtimerne fra kl. 10.00 – 16.00 eller om aftenen fra kl. 16.30 – 20.30
  • Den skønneste udsigt til Fælledparken - vi holder til på Østerbro (lige ved Trianglen Metro)
  • En hyggelig arbejdsplads, hvor vi tager del i fællesskabet – vi skal snart ud og bowle!
  • Betalt spisepause, kaffe og te ad libitum
  • Et unikt indblik i verdens største humanitære organisation

Lyder ovenstående som noget for dig? Så giv endelig lyd!

Vi forventer, at du har:

  • Energi, liv i stemmen og et fast smil på læberne når du taler med folk
  • Gåpåmod og lyst til at lære om fundraising og salgsteknikker
  • Godt humør, der bidrager til den positive stemning i teamet
  • Flair for kommunikation, du er god til at tale med mennesker
  • Ben i næsen, du bliver ikke slået ud af mange nej’er
  • Mulighed for at tage minimum 2 vagter om ugen

Er du klar på at gribe telefonen og gøre en forskel?

Yderligere information
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til Røde Kors’ lokalaftale med HK og AC for telemarketingmedarbejdere. Stillingen er enten deltid eller fuldtid.

Løn aftales efter kvalifikationer, og der er mulighed for lønstigning efter opnået performance. Stillingen er placeret på Røde Kors’ Landskontor på Blegdamsvej 27, 2100 København Ø.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Please note: Only applicants in Danish will be considered as the position requires fluent skills in Danish 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Arbejdssted:

København Ø

Yderligere oplysninger fås hos:

Oscar Fairey Darre

Kontoradresse:

Blegdamsvej 27 2100 København Ø