Røde Kors

Erfaren udviklingskonsulent til flygtningearbejdet i Røde Kors

Udviklingskonsulent


Røde Kors i Danmark er i rivende udvikling og gennem de seneste år er antallet af mennesker, som vi hjælper i Danmark markant forøget Integrationsområdet udgør en væsentlig del af den nationale indsats. Vil du være med til at drive og understøtte den fortsatte udvikling heraf og kan du arbejde foreningsbaseret og sikre både drift og udvikling? Så er du måske vores kommende kollega.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at bidrage til vores integrationsindsats ved at understøtte vores lokale afdelingers friville arbejde på både Fyn og på Lolland-Falster. Herudover udgøres en mindre del af stillingen af at udvikle og drive Røde Kors’ arbejde med ferielejre, som arrangeres hver sommer for udsatte familier.

Foreningsarbejdet med vores lokale afdelinger omfatter at supportere og inspirere vores frivillige ledere samt foretage opsøgende arbejde og afdække muligheder for etablering af nye indsatser. Arbejdet spænder bredt og bygger på forståelse for foreningsdrevne frivillige indsatser i tæt samspil og koordinering med relevante eksterne samarbejdspartnere. Røde Kors’ primære samarbejdspartnere på integrationsområdet er kommuner, sprogskoler og andre organisationer som Dansk Flygtningehjælp.

Arbejdet med ferielejre løses sammen med sektionskoordinatoren, der varetager alle administrative opgaver omkring lejrene. Som vores nye konsulent for ferielejrene skal du sikre, at vi har de bedste rammer for lejrene og sikre udvikling på området, herunder bl.a. i forhold til finansiering, dialogen med de frivillige lejrledere og i forhold til intern og ekstern kommunikation.

Alle medarbejdere i sektionen kan i perioder få omlagt arbejdet til andre opgaver og ansvarsområder efter aftale med sektionslederen.


Din profil:

Du følger med i, hvad der rører sig indenfor frivilligområdet og du tænder på udfordringen i at være med til at løfte Røde Kors’ indsats for flygtninge.

For at komme i betragtning til stillingen lægger vi vægt på, at du har minimum 3-4 års erfaring fra lignende arbejde som konsulent eller projektleder.


Derudover lægger vi vægt på at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau
  • Har praktisk erfaring indenfor projektudvikling, frivillighed og humanitære indsatser, meget gerne indenfor flygtningeområdet
  • Kan begå dig i en politisk styret organisation med mange interessenter internt som eksternt
  • Er initiativrig og proaktiv i forhold til opgaver og relationer med samarbejdspartnere
  • Er god til at skabe netværk, tillid og relationer
  • Trives med at arbejde selvstændigt og er struktureret i din planlægning

Vi ser det som en forudsætning for denne stilling, at vores kommende konsulent har bopæl enten på eller omkring Fyn eller Lolland-Falster, hvor det daglige arbejde finder sted. Herudover er det nødvendigt med egen bil, da der må påregnes en del rejse- og mødeaktivitet. Det forventes også, at konsulenten deltager i bl.a. sektions- og afdelingsmøder på Røde Kors Landskontor i København.


Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt arbejde med afvekslende opgaver
  • Høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen og mulighed for egen tilrettelæggelse af arbejdet
  • Udstyr til etablering af kontor på hjemmearbejdsplads i eget hjem.

Du vil blive en del af National afdeling, som består af omkring 100 ansatte, der alle arbejder med at udvikle og supportere Røde Kors’ nationale arbejde. Dine opgaver vil være forankret i Migrations- og flygtningesektionen, som består af 19 andre kolleger. Derudover vil du indgå i samarbejde på tværs i afdelingen og med andre afdelinger i Røde Kors.

Løn- og ansættelsesforhold følger Røde Kors' fællesoverenskomst. Stillingen udgør en fastansættelse på fuld tid. Lønniveau er kr. 38.000-43.400 inkl. tillæg og pension og afhængigt af erfaring og kompetencer.

Mere information om Røde Kors nationale arbejde findes på vores hjemmeside www.rodekors.dk.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt udviklingskonsulent Maria Holm Bækgaard: mahob@rodekors.dk / 2913 5182 fra d. 9. august.

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 17. august. Samtaler forventes gennemført tirsdag d. 24. august. Tiltrædelse af stillingen senest 1. oktober og gerne før, hvis muligt.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

17-08-2021

Tiltrædelse:

01-10-2021

Arbejdssted:

København Ø

Yderligere oplysninger fås hos:

Maria Holm Bækgaard

Mobil: 2913 5182

Kontoradresse: