Røde Kors Hovedstaden

Praktikant til det sociale arbejde på seniorområdet

Praktikant til det sociale arbejde på seniorområdet

Som praktikant i Røde Kors Hovedstaden er du med til at gøre en forskel for de mest udsatte og sårbare i Hovedstaden samtidig med, at du får erfaringer med arbejdet i en af verdens største NGO'er. Du får et formaliseret praktikforløb med masser af faglig udfordring og med en løbende dialog om arbejdsopgaver og forventninger - og ikke mindst bliver du en del af super spændende projekter med store frihedsgrader i opgaveløsningen. Vores bærende princip er medmenneskelighed gennem frivillig indsats.

Lidt om os
Røde Kors Hovedstaden er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark med 3.000 frivillige og 34 medarbejdere.
Vores arbejde handler om at skabe fællesskaber for de mest sårbare og at give dem den støtte og omsorg, de har brug for. Vi har indsatser i København, Tårnby, Dragør og på Frederiksberg

De mange frivillige ildsjæle er aktive i næsten 50 sociale indsatser, som blandt andet har fokus på akut hjælp, ensomhed, netværk og integration.
Sidste år hjalp de frivillige over 7.500 sårbare medmennesker.
Du kan læse meget mere om vores indsatser her: http://hovedstaden.drk.dk/

Som praktikant på seniorområdet vil du blive en del af teamet, der arbejder med Røde Kors Hovedstadens frivillige arbejde for ældre i hovedstaden. Arbejdet på seniorområdet består af mange forskellige aktiviteter, der gør hverdagen lidt nemmere og mindre ensom for målgruppen. Det er for eksempel Besøgstjenesten, Fortæl for livet, Turtjenesten, Gåvenner og Herreklubben.

Vi søger en praktikant med interesse og viden indenfor socialt arbejde, ældres levevilkår, mentalt helbred, erfaring med samfundsvidenskabelige metoder, med god analytisk sans og en systematisk tilgang til arbejdet.

Arbejdsopgaverne kan omfatte:

  • Udvikling, understøttelse og koordinering af frivilligt socialt arbejde.
  • Bidrage til udviklingen af sociale aktiviteter for sårbare ældre
  • Samarbejde med Københavns Kommune og andre organisationer og aktører på området
  • Rekruttering og fastholdelse af frivillige
  • Udbredelse og synliggørelse af Røde Kors Hovedstadens senioraktiviteter.

Praktikantens profil

Du læser på universitetet, hvor du er i gang med at dygtiggøre dig udi dit fag, som sikkert er sociologi, sociale interventionsstudier, socialvidenskab, pædagogik, antropologi eller lignende. Du er ved at afslutte din bachelor eller i gang med kandidatuddannelsen. Du er fagligt dygtig og ikke bange for at møde nye mennesker eller tage fat, hvor der er mest brug for det. Ikke mindst kan du som menneske stå inde for Røde Kors’ principper og værdier.

Hvad får du ud af det?

  • Tæt sparring med din praktikvært, så du opnår personlig og faglig udvikling.
  • Relevante og interessante opgaver, som vil løfte dig fagligt og personligt.
  • Stor erfaring med at arbejde med frivillige.
  • En gylden mulighed for at snuse til livet som konsulent i en NGO.
  • Et lærerigt forløb, hvor du vil blive taget seriøst og have mange selvstændige opgaver.

Vilkår for praktikopholdet

Praktikopholdet er ulønnet. Røde Kors Hovedstaden stiller arbejdsplads til rådighed med pc, printeradgang og tjenestetelefon.
Arbejdsstedet er vores kontor på Nordre Fasanvej 224, 2200 København N – lige ved Nørrebro Station.

Praktikperioden løber som udgangspunkt fra 2. februar til 29. juli 2022. Da praktikken er ulønnet, er vi selvfølgelig fleksible med hensyn til evt. studieaktiviteter eller studiejob.

Følg os på Facebook her: https://www.facebook.com/rode.kors.hovedstaden/

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Praktik

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

24-10-2021

Tiltrædelse:

02-02-2022

Arbejdssted:

København N

Yderligere oplysninger fås hos:

Mette Borst

Telefon: +45 60435669

Mobil: +45 60435669

Kontoradresse:

Røde Kors Hovedstaden Nordre Fasanvej 224, 2. sal 2200 København N