Røde Kors

Interesserer du dig for frivillighed? Er du en god menneskekender og kan tale med alle? Så er du måske kommende studentermedhjælper i Røde Kors.

Studentermedhjælpere til national afdeling

I Røde Kors er vi mere end 34.000 frivillige, som hver dag gør en forskel for mennesker rundt om i Danmark. Men ønsket om hjælp, fællesskab og sammenhold er stort, og vi vil gerne gøre mere for flere.  

Det er der heldigvis mange, som gerne vil være med til. Vi får hver måned over 500 henvendelser fra mennesker, der er interesseret i at blive frivillige i Røde Kors. Det er fantastisk, og dem vil vi gerne give en god velkomst og hjælpe godt på vej til at blive frivillige hos os. Endvidere vil vi gerne være endnu mere opsøgende efter frivillige på fx SoMe, messer og lignende. Vi leder efter to studentermedhjælpere til at bistå arbejdet. 

Du vil være den første kontakt, som interesserede møder, når de ønsker at blive frivillige. Din opgave er at kontakte nye interesserede pr. telefon og e-mail og fortælle dem om mulighederne som frivillig i Røde Kors. Du vil derfor spille en helt central rolle i at give alle, der henvender sig, evarm velkomst og et godt førstehåndsindtryk af Røde Kors. Henvendelserne skal hjælpes godt på vej og matches til den rigtige aktivitet som ny frivillig 

Som student bliver du en del af et sekretariat i national afdeling, som koordinerer og udfører mange varierende og spændende opgaver på tværs af Røde Kors’ nationale indsatser.  

Stillingen er på 10-15 timer om ugen med tiltrædelse senest 1. februar 2022 og gerne før. Dine arbejdstider falder på en-to faste dage om ugen, men kan planlægges fleksibelt i eksamensperioder og lignende. 

 
Dine arbejdsopgaver: 

Du vil primært blive tilknyttet vores konsulent for rekruttering og engagement. Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • At kontakte potentielle frivillige pr. telefon og e-mail, screene, matche og sende henvendelserne videre til aktivitetsledere 

  • At lave opsøgende arbejde på fx LinkedIn eller Facebook efter bestemte frivilligkompetencer 

  • Opdatering og udarbejdelse af besvarelser og information til henvendelserne  

  • At udarbejde månedlige og kvartalsvise rapporter på henvendelserne  

  • Varierende ad hoc-opgaver – store som små, f.eks. opfølgning på div. kampagner  

 
Din profil: 

Dstuderer sandsynligvis på en samfundsvidenskabelig- eller humanistisk uddannelse 

Derudover forventer vi, at du:  

  • Er venlig, imødekommende, tålmodig og er god til at snakke med andre mennesker og lytte til deres ønsker og behov 

  • Har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt 

  • Evner at arbejde og færdiggøre opgaver selvstændigt 

  • Er god til at samle data og udarbejde rapporter og oversigter 

  • Er erfaren bruger af Officepakken herunder Excel samt har flair for at sætte dig ind i nye digitale systemer 

  • Har øje for detaljen og er systematisk og grundig i dit arbejde 

  • Har minimum 1,5 år tilbage af studiet 

 
Dine ansættelsesvilkår: 

Din arbejdsplads vil være på Røde Kors’ landskontor på Blegdamsvej 27 i København. Løn- og ansættelsesvilkår vil ifølge Røde Kors i Danmarks fællesoverenskomst med HK og AC ligge mellem kr. 154,13 og 161,53 inklusiv overenskomsttillæg og pension, afhængig af hvor langt du er på din uddannelse. 

 
Ansøgning og yderligere oplysninger: 

Ansøgningsfrist er d. 8. december 2021. Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte Konsulent Clara Herlev på tlf. 29 16 93 22. 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:

08-12-2021

Tiltrædelse:

01-02-2022

Arbejdssted:

København Ø

Yderligere oplysninger fås hos:

Clara Herlev

Telefon: +45 29169322

Kontoradresse: