Røde Kors

Røde Kors handler på de humanitære behov i Danmark og i verden. Vi tror på, at de vigtigste ressourcer i dette arbejde er de menneskelige

Afdelingschef for HR og Service

Til at styrke den samlede HR-varetagelse i Røde Kors søger vi en fagligt stærk HR- og servicechef. Behovene for Røde Kors’ indsats er store, både i Danmark og internationalt, og som afdelingschef for HR og service får du en nøglerolle i forhold til at skabe rammerne for, at Røde Kors kan engagere flere og hjælpe flere mennesker også i de kommende år. 

HR og Service er optaget af at skabe en stærk og bæredygtig arbejdsplads, der holder hele vejen ind i fremtiden. Det handler om både det fysiske miljø og rammerne for det daglige arbejde hjemme og på arbejdspladsen, den digitale understøttelse af vores arbejdsfællesskab og ikke mindst måden vi arbejder sammen på i organisationen – på tværs af funktioner, afdelinger og landegrænser. Vi er ambitiøse, og du står i spidsen for en afdeling, der indeholder alt fra bedre udnyttelse af kvadratmeter, hybridarbejde, systemunderstøttelse til nye samarbejdsformer i organisationen.

HR og service har ansvaret for varetagelse af det samlede HR-område i Røde Kors, fra strategisk HR, ledelses- og kompetenceudvikling, over rekruttering, rådgivning og arbejdsmiljø til personalejura. Endvidere har afdelingen ansvar for god ekstern og intern service på tværs af organisationen, samt fortsat udvikling af Røde Kors’ frivillighus og velkomst.

Dine arbejdsopgaver

Du får det strategiske ansvar for HR, med fokus på at omsætte Røde Kors’ manifest Altid til stede til konkrete HR-indsatser i Danmark og internationalt. Afdelingen har en væsentlig opgave i solid HR-understøttelse og rådgivning af ledere og medarbejdere både i Danmark og i Røde Kors’ internationale arbejde, og skal fortsat være en efterspurgt sparringspartner for kolleger i ind- og udland. Samtidig har afdelingen fokus på at fastholde og udvikle Røde Kors som en attraktiv og foretrukken arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

I stillingen ligger endvidere det overordnede ledelsesansvar for at sikre en god og engagerende Røde Kors oplevelse for de 18.000 gæster, som hvert år besøger Røde Kors og mere end 30.000 mennesker, som hvert år kontakter Røde Kors.

Afdelingen har ansvaret for drift og udvikling af de fysiske rammer på landskontoret, herunder udvikling og vedligehold af en ældre bygning, samt organisering af Røde Kors’ frivillighus, som fortsat skal være en inspirerende ramme for udvikling af den frivillige indsats i Røde Kors.

Du bliver afdelingschef for 12 HR-medarbejdere, der dagligt understøtter 400 kolleger i Danmark og 100 udsendte medarbejdere i verdens brændpunkter, samt et team på 13 medarbejdere og endnu flere frivillige ledet af en sektionsleder, som har ansvaret for udvikling og daglig drift af Røde Kors Frivillighus, af Røde Kors’ interne og eksterne service, og af driften af landskontoret.

Du indgår i Røde Kors’ øverste ledergruppe og refererer til Røde Kors’ vicegeneralsekretær.

Din profil
Vi har følgende forventninger til dine kvalifikationer:

  • Solid ledelseserfaring fra en større organisation eller virksomhed, gerne med internationalt udsyn
  • Stærk på ledelsesrådgivning og ledelsesudvikling
  • Stærkt fagligt funderet i både strategisk HR og personaleadministration
  • Erfaring med at skabe konkrete resultater på HR-området
  • Kandidatuddannelse inden for organisation og ledelse en fordel
  • Forståelse for værdien af den gode serviceoplevelse
  • Forståelse for og kendskab til værdien af det frivillige engagement
  • Erfaring med at få store tværgående projekter til at lykkes
  • Erfaring med daglig drift af et stort hus med meget engagerede medarbejdere
  • Udadvendt og humoristisk
  • En uformel og løsningsorienteret tilgang

Løn og ansættelsesvilkår
Vi kan ikke matche lønniveauet i privatsektoren, men vi kan tilbyde et udviklende, udfordrende job, som i den grad er meningsfyldt. Lønnen ligger i spændet 73.000 – 79.000 kr. inkl. pension, alt efter dine kvalifikationer.

Du bliver en del af en meningsfuld og dynamisk arbejdsplads med en høj faglighed og et stærkt værdisæt. Arbejdstiden kræver, at du er fleksibel.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist er den 18. februar 2023. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til vicegeneralsekretær Lene Krogh på 2446 8758 eller e-mail lekro@rodekors.dk.

Samtaler afholdes i slutningen af februar, og der vil indgå en test inden en eventuel anden samtale.
Vi forventer at besætte stillingen pr. 1. april 2023.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

18-02-2023

Tiltrædelse:

01-04-2023

Arbejdssted:

København Ø

Yderligere oplysninger fås hos:

Lene Krogh

Telefon: +45 2446 8758

Kontoradresse:

Blegdamsvej 27 2100 København Ø