Røde Kors Hovedstaden

Praktikant til socialt arbejde med psykisk sårbare

Universitetspraktikant

Praktikant til Sind og Sårbarhed - socialt arbejde med psykisk sårbarhed

Røde Kors Hovedstaden arbejder for, at psykisk sårbare kan leve et liv med mulighed for at indgå i de fællesskaber, de ønsker og få den støtte og omsorg, de har behov for. Ikke mindst i de svære overgange i livet, hvor egne ressourcer ikke rækker. Med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov, ressourcer og ønsker, støtter vi op om mulighederne for at genfinde troen på egne evner og skabe positive forandringer i livet. Vi hjælper de mest udsatte i København, Tårnby, Dragør og på Frederiksberg.

Som praktikant indenfor vores sociale indsatser for psykisk sårbare, bliver du en del af dette arbejde og en del af et fantastisk team, som virkelig brænder for målgruppen. Samtidig får du værdifulde erfaringer med arbejdet i en af verdens største NGO’er. Du får et formaliseret praktikforløb med masser af faglig udfordring og med en løbende dialog om arbejdsopgaver og forventninger - og ikke mindst bliver du en del af de super spændende projekter med store frihedsgrader i opgaveløsningen. Vores bærende princip er medmenneskelighed gennem frivillige indsatser.

Røde Kors Hovedstaden er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Organisationen udvikler og driver mere end 50 forskellige aktiviteter lokalt, som hjælper de mest udsatte i hovedstadsområdet. Dette gøres ved hjælp fra omkring 3200 frivillige, gennem frivillighed og medmenneskelighed i aktive meningsfulde fællesskaber, hvor alle kan være med.

Vores ambition for det sociale arbejde er at vi er parate til at handle, hvor vi ser behovene lokalt. Vi arbejder særligt med tre fokus områder:

  • Vi udvider netværk
  • Vi støtter ved psykisk sårbarhed
  • Vi hjælper i livets svære overgange

Du kan forvente at komme til at arbejde med flere forskellige målgrupper. Fælles for dem, er at de har en sårbarhed i deres liv. Nogle har en diagnose, andre lever et liv med ensomhed og uden tætte relationer. Nogle kæmper med én ting i deres liv. Nogle med flere. Mennesker i forskellige livssituationer med forskellige erfaringer, behov og fortællinger. Til fælles har de, at de lever et liv på kanten, uden for fællesskabet.

Som praktikant i Sind og Sårbarhed vil du komme til at arbejde med projekterne: Besøgsvenner for psykisk sårbare, Bevægelsesvenner, Caféerne: Lauritz, Rød Sol, Lio og Thor.

Vi søger en praktikant med interesse og viden inden for socialt arbejde - og gerne målgruppen psykisk sårbare. Du skal have erfaring med samfundsvidenskabelige metoder, med god analytisk sans og en systematisk tilgang til arbejdet.

Arbejdsopgaverne kan omfatte:

  • Udvikling og beskrivelse af de metoder, der skaber aktive meningsfulde fællesskaber, hvor det enkelte menneskes ressourcer og handlekraft kan spire og blomstre.
  • Planlægning og gennemførsel af uddannelse, ledermøder og workshops for frivillige - bl.a. med fokus på psykisk sårbarhed.
  • Evaluering og opfølgning på indsatser og tiltag på det sociale område.
  • Koordinering og sammentænkning af det frivillige arbejde på det sociale område til en mere helhedsorienteret indsats.
  • Rekruttering af frivillige - f.eks. infomøder, nye markedsføringstiltag, annoncer og samtaler.
  • Udvikling og koordinering af frivilligt arbejde, herunder god projektleder erfaring.

Praktikantens profil

Du læser på universitetet, hvor du er i gang med at dygtiggøre dig ud i dit fag, som sikkert er sociologi, psykologi, sociale interventionsstudier, socialt arbejde, socialvidenskab, pædagogik, folkesundhedsvidenskab, antropologi eller lignende. Du er ved at afslutte din bachelor eller i gang med kandidatuddannelsen. Du er fagligt dygtig og ikke bange for at møde nye mennesker eller tage fat, hvor der er mest brug for det. Du er ikke bange for at kaste dig ud i noget nyt, er selvstændig og ikke mindst god til at handle. Som menneske kan du stå inde for Røde Kors’ principper og værdier.

Hvad får du ud af det?

  • Tæt sparring med din praktikvært, så du opnår personlig og faglig udvikling.
  • Relevante og interessante opgaver, som vil løfte dig fagligt og personligt.
  • Stor erfaring med at arbejde med frivillige.
  • En gylden mulighed for at snuse til livet som konsulent i en NGO.
  • Et lærerigt forløb, hvor du vil blive taget seriøst og have mange selvstændige opgaver, som bestemt ikke tager udgangspunkt i kedelige praktikantopgaver.

Vilkår for praktikopholdet

Røde Kors Hovedstaden stiller arbejdsplads til rådighed med pc, printeradgang og tjenestetelefon. Da praktikken er ulønnet, er vi selvfølgelig fleksible med hensyn til evt. studieaktiviteter eller studiejob, men det er vigtigt du som minimum kan være i praktik fire dage om ugen. Arbejdsstedet er vores kontor på Nordre Fasanvej 224, 2200 København N – lige ved Nørrebro Station.

Hos Røde Kors Hovedstaden løfter vi altid i flok og bidrager alle sammen til fællesskabet ved at lave kaffe og springe til når der er en særlig opgave, der skal løses. Som praktikant vil du derfor også blive oplært i vores reception, så du kan hjælp til i tilfælde af sygdom og ferie. Særligt for efterårspraktikanterne vil der også i ugerne op til Landsindsamlingen 1. søndag i oktober være travlt og en forventning om, at hjælpe til med en praktisk hånd.

 

Praktikperioden løber som udgangspunkt fra 1 september 2023 til og med januar 2024.

 

Læs mere om vores arbejde her: http://hovedstaden.drk.dk/

Besøg os på Facebook her: https://www.facebook.com/rode.kors.hovedstaden/

For spørgsmål vedrørende praktikken er du velkommen til at kontakte Udviklingskonsulent Idasofie Hyldgaard - rkh.idasofie.mortensen@rodekors.dk - tlf: 28 92 33 56 

 

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:

28-03-2023

Tiltrædelse:

01-09-2023

Arbejdssted:

Røde Kors Hovedstaden

Yderligere oplysninger fås hos:

Idasofie Hyldgaard

Telefon: +45 28 92 33 56

Kontoradresse:

Røde Kors Hovedstaden Nordre Fasanvej 224, 2. sal 2200 København N