Delt stilling: Sundheds- /socialfagligt arbejde på vores omsorgscenter samt medarbejder i Røde Kors Hovedstadens sociale team
Er du sygeplejerske eller har du en socialfaglig baggrund - og har erfaring indenfor socialt og frivilligt arbejde, så er her en meget spændende stilling
Stillingen er på fuld tid, men delt mellem sundheds- /socialfagligt arbejde på vores omsorgscenter for hjemløse og som medarbejder i Røde Kors Hovedstadens sociale arbejde i et projekt for særligt udsatte borgere.
Er du parat til at tage del i et spændende arbejde i et sundhedsfagligt baseret rehabiliteringssted på omsorgscenter Eirsgaard, hvor ansatte og frivillige arbejder sammen med borgeren i centrum, så er du muligvis vores nye kollega. Omsorgscenter Eirsgaard på Amager er et selvvisiterende rehabiliteringstilbud under Røde Kors Hovedstaden. Vi modtager hjemløse borgere, primært fra hospitalsindlæggelse med sundhedsfaglige behov til videre stabilisering og pleje. Borgerne opholder sig på stedet i op til 14 dage, hvor de kan komme sig ovenpå sygdom. Vi har 10 pladser og en ambulant åben sygeplejeklinik også åben for hjemløse borgere udefra.
Vi søger en sygeplejerske/social- eller sundhedsfaglig medarbejder, som er dedikeret til arbejdet med socialt udsatte. Dette er den ene del af jobbet og vi tilbyder her et attraktivt job, hvor dine sundhedsfaglige evner bliver brugt meget meningsfyldt.
I den anden del af stillingen vil du indgå i Røde Kors Hovedstadens sociale team og være tovholder for en social indsats enten på projekt Netværksvenner på vores kvindeherberg eller i en anden social indsats med særligt udsatte borgere. Dine opgaver vil omfatte mobilisering af frivillige, samarbejde med frivillige ledere, herberget og andre samarbejdspartnere. Derudover skal du planlægge og udvikle indsatsen, sikre en løbende rekruttering af frivillige samt motivere, tiltrække og tilknytte dem.
Dit arbejde på omsorgscenteret vil indebære sundheds- og/eller socialfaglige opgaver såsom udredning, sårpleje, hjælp til medicinadministration, samt etablering eller gendannelse af kontakt til andre instanser eller netværk efter borgerens ønske. Som medarbejder er du med til at drive huset sammen med kolleger og frivillige. Vi bruger hinandens erfaringer og skaber på den måde den bedst mulige løsning for vores borgere. Du vil indgå i et miljø, hvor vi passer på og støtter hinanden.
Som tovholder for en social indsats vil du arbejde ud fra sekretariatet på Nørrebro og være en del af det sociale team. Jobbet kræver selvstændighed i opgaveløsningen, og vi både giver og forventer stor fleksibilitet i både hvordan, hvornår og hvor du arbejder med hvad.
Din profil
Dine ansættelsesvilkår
Du bliver ansat af Røde Kors Hovedstaden og refererer til programchefen, og i det daglige til Eirsgaards leder for den del af jobbet. Stillingen er samlet på fuld tid – 37 timer. Dit arbejdssted er både på omsorgscenteret Eirsgaard på Amager, og sekretariatet på Nørrebro. Løn efter gældende overenskomst, afhængig af erfaringer og kvalifikationer. Tiltrædelse snarest muligt.
Din kommende arbejdsplads
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Vi er omkring 3.500 frivillige og 38 ansatte, som arbejder indenfor 45 forskellige aktiviteter og projekter.
Læs mere om Røde Kors Hovedstaden her: https://hovedstaden.drk.dk/
Se mere om Omsorgscenter Eirsgaard på Omsorgscenter Eirsgaard - Røde Kors Hovedstaden
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte programchef Lone Buchardt på tlf. 71701700 på hverdage mellem kl. 8 og 9 eller mellem kl. 16 og 17.
Vi forventer at afholde samtaler den 20., 21. og 27. januar, men send gerne din ansøgning og CV snarest muligt via linket og senest torsdag den 16. januar.
Fast
Fuldtid
Dag
16-01-2025
01-03-2025
København N og S
Lone Buchardt
Telefon: +45 71701700
Røde Kors Hovedstaden Nordre Fasanvej 224, 2. sal 2200 København N