Røde Kors Røde Kors Hovedstaden

Studentermedhjælper til rekruttering og fastholdelse af frivillige

Studentermedhjælper til rekruttering og fastholdelse af frivillige

Til Røde Kors Hovedstadens indsats for rekruttering og fastholdelse af frivillige, søger vi en skarp studentermedhjælper med et smittende engagement, som er god til at formidle – særligt over telefonen.

 

Giv vores kommende frivillige en rigtig god start i Røde Kors Hovedstaden

I Røde Kors Hovedstaden tilbyder vi over 40 forskellige aktiviteter, hvor man kan være frivillig. Vi ønsker at give alle, der viser interesse for at blive frivillig hos os det bedst mulige overblik over de mange muligheder.

Vi har en ambition om, at vejen for en frivillig fra interesse til opstart skal være kort - og perioden som frivillig lang. Vi er derfor proaktive og fleksible i forhold til at tilpasse os frivilliges forskellige profiler og behov.

Som studentermedhjælper vil en af dine vigtigste opgaver derfor være at sikre den gode velkomst for potentielle frivillige. Helt konkret betyder det, at du gennem telefonisk kontakt, afholder en samtale med en person, der har vist interesse for at blive frivillig i Røde Kors Hovedstaden. Samtalen har til formål at afdække deres interesser og kompetencer, så vi sikrer, at de bliver frivillig i den aktivitet, der passer dem.

Vi søger dig, der kan balancere et arbejde, hvor både detaljen og den store helhed er afgørende, og som synes det er sjovt at få ansvar og blive kastet ud i nye og spændende opgaver.

Vi har allerede to studentermedhjælpere ansat i vores team, som du vil samarbejde tæt med omkring løsning af opgaverne. Der er ligeledes tilknyttet en udviklingskonsulent, som er den overordnet ansvarlige for området.

 

Fokus på rekruttering af nye frivillige

Arbejdet indebærer primært drift og understøttelse af vores velkomst-team af frivillige, der vejleder og screener interesserede mulige frivillige via telefon, sms og mail. Opgaverne indebærer bl.a.:

  • Telefonisk kontakt med potentielle frivillige, for at afdække deres interesser, kompetencer og herudfra matche dem med et frivilligjob hos Røde Kors Hovedstaden.
  • Udvikling, opdatering og kvalitetssikring af teamets online database og værktøj.
  • Sikre opfølgning på frivilliges opstart og fastholdelse i organisationen.
  • Rekruttering, oplæring og understøttelse af de frivillige som hjælper til i velkomstteamet.
  • Løbende kommunikation med ansatte og frivillige ledere for at sikre overblik over, hvor der er særligt stort behov for frivillige og frivillige ledere.
  • Hjemmesideopdatering og vedligeholdelse af dedikerede sider, der omhandler rekruttering og mulighederne som ny potentiel frivillig.

 

Ønsket profil

Røde Kors Hovedstaden ønsker en studentermedhjælper, der:

  • er udadvendt, kan lide at være på og motiverer andre gennem et smittende engagement.
  • er en super dialogskaber, som hele tiden er nysgerrig på behov og interesse hos den potentielle frivillige, der kommunikeres med.
  • har teknisk snilde ift. at navigere i og optimere digitale processer.
  • Holder af at tale med forskellige mennesker i telefon
  • kan arbejde selvstændigt og systematisk, er detaljeorienteret og kan bevare et stort overblik.
  • er god til at organisere, koordinere og har øje for udvikling og optimering.
  • har gode samarbejdsevner og kan være klar og tydelig i sin kommunikation.
  • er under uddannelse, sikkert på en videregående uddannelse. Gerne på sidste semester af bachelor eller begyndelsen af kandidaten.

 

Erfaring med frivilligt arbejde er en stor fordel.

 

Arbejdstimer og -dage

Timeantallet er 15 timer pr. uge og løn efter gældende overenskomst. Din arbejdstid vil skiftevis ligge inden for normal arbejdstid typisk i forbindelse med administrative opgaver, og i aftentimer i forbindelse med frivilligarrangementer, teammøder og telefonvagter i velkomst-teamet. I sjældne tilfælde kan der forekomme arbejde i weekenden.

 

Mere om Røde Kors Hovedstaden

Din arbejdsplads vil være Røde Kors Hovedstadens sekretariat på Nordre Fasanvej 224, 2200 København N. Du får stillet arbejdstelefon og delt kontorplads til rådighed.

Røde Kors Hovedstaden er Røde Kors' største lokalafdeling, som har eksisteret siden 1917. Vi er 3.500 frivillige som hjælper over 12.000 mennesker i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommune. Du kan læse mere om vores lokale frivillige indsats her: https://hovedstaden.rodekors.dk/

 

Deadline for ansøgning

Vi modtager gladeligt motiverede ansøgninger og CV frem til d. 31. marts kl. 23.59.

 

Tiltrædelse

Tiltrædelse hurtigt muligt.

 

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte konsulent Maria Ellekrog på 28 93 80 00

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

31-03-2025

Tiltrædelse:

01-06-2025

Arbejdssted:

Nordre Fasanvej 224, 2.sal

Yderligere oplysninger fås hos:

Maria Ellekrog

Kontoradresse:

Røde Kors Hovedstaden Nordre Fasanvej 224, 2. sal 2200 København N