Røde Kors Hovedstaden

Instruktør til Førstehjælp

Førstehjælpsinstruktør

I Røde Kors Hovedstaden har vi brug for en eller flere uddannede førstehjælpsinstruktører til vores førstehjælpsteam erhverv

Vi har nu 15 instruktører tilknyttet men har brug for flere. Du vil blive tilknyttet Røde Kors' korps af instruktører, der gennemfører undervisningen for kursisterne. Du vil ikke være ansat i Røde Kors Hovedstaden, men vil modtage betaling fra Røde Kors Hovedstaden for hver af de kurser du gennemfører på vegne af Røde Kors Hovedstaden.

Kort fortalt: Vi skaffer kunderne og du leverer undervisningen til vores kunder. Vi udbyder ca 250 kurser for virksomheder om året som du og de øvrige freelance instruktører gennemfører.

Vores firma kurser er målrettet virksomheder og deres ansatte og afholdes primært på hverdage, hvor vi kommer og afholder kurser alle typer fra forskellige virksomheder i hovedstadsområdet.

Vi har brug for flere instruktører til undervisning for og til erhvervslivet

 

Om dig:

  • Du er certificeret førstehjælpsinstruktør via Dansk Førstehjælpsråd.
  • Du kan tage 5-10 kurser om måneden, gerne flere.
  • Du går til opgaverne med godt humør og brænder for at gøre en forskel.
  • Du elsker at undervise og er meget optaget af at inkludere og inspirere dem du underviser.
  • Du deler gerne dine erfaringer som underviser med vores øvrige instruktører.

Det vil være en stor fordel hvis du kan undervise på engelsk, da ca 25% af alle kurser for virksomheder ønsker engelsksprogede kurser

 

For at få mulighed for at undervise på Røde Kors Hovedstadens kurser, stiller vi som krav at du ikke underviser for konkurrerende organisationer

 

Høj kvalitet gennem feedback, oplæring og faglig sparring

Vi er meget optaget af at levere undervisning af høj kvalitet, og har de højeste forventninger til kvaliteten af den undervisning som vores instruktører leverer. Du får her en grundig oplæring, hvor du følger erfarne Røde Kors instruktører i en opstartsperiode. Oplæringen er ulønnet og vil blive tilpasset alt efter det behov vi vurderer der er brug for til at gøre dig helt klar til at blive Røde Kors instruktør.

For at understøtte høj kvalitet beder vi altid kursisterne om evalueringer af vores kurser og undervisere. Og vi afholder faglige workshops for de tilknyttede instruktører, så I kan inspirere hinanden til at blive endnu bedre.

 

Løbende optag af nye instruktører

Vi læser ansøgninger løbende og ønsker at opstarte nye instruktører hurtigst muligt.

 

Søg stillingen online

Du søger stillingerne via vores online jobansøgningsforløb.

 

Spørgsmål?

Vil du høre mere om denne mulighed så skriv eller ring til Hans Christian Ellingsgaard på hanell@rodekors.dk eller tlf: 3062 8610.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:

17-07-2026

Tiltrædelse:

10-08-2026

Arbejdssted:

Nordre Fasanvej 224, 2.sal

Yderligere oplysninger fås hos:

Thomas Mølgaard Andersen

Mobil: +45 28442986

Kontoradresse:

Røde Kors Hovedstaden Nordre Fasanvej 224, 2. sal 2200 København N