Røde Kors National afdeling

Assistent til Sundhedsklinik for udokumenterede migranter

Vi søger en praktisk og løsningsorienteret kollega til vores arbejde med udokumenterede migranter i vores sundhedsklinik i København.

Som assistent skal du være med til at få den daglige drift af Sundhedsklinikken til at fungere med alt hvad det indebærer, varetage praktiske og administrative opgaver, og være til stede i klinikkens åbningstid for patienterne.

Du bliver en del af Migrations- og flygtningesektionen under National Afdeling, der består af 18 kollegaer. Din daglige gang vil primært være i Sundhedsklinikken på Vesterbro i København. Andre gange vil du arbejde fra Røde Kors’ landskontor på Blegdamsvej. Dine nærmeste kolleger bliver klinikkens konsulent, den daglige leder og ikke mindst de mange frivillige sundhedsfaglige, som yder sundhedshjælp til patienterne.

Vi er glade for at yde hjælp til målgruppen af udokumenterede migranter i Danmark, vi er hjælpsomme og i godt humør, og sammen skal vi drive Sundhedsklinikken i en travl og meget varieret hverdag. 

Dine arbejdsopgaver:

  • Mange forskellige praktiske gøremål i driften af Sundhedsklinikken
  • Indtaste patientdata
  • Varetage administrative opgaver
  • Være til stede i klinikken, når der er åbent for patienter i aftentimerne ca. en aften om ugen
  • Bistå med hjælp til arrangementer, mindre kurser, møder o. lign.
  • Andre praktisk ad hoc-opgaver

Din profil:

Som assistent i stillingen kan du svare ja til at du:

  • Har interesse i og kan se vigtigheden af at få det praktiske til at fungere og flyde i det daglige – så patienterne får den rette sundhedshjælp og de frivillige følger sig vel mødt
  • Er selvstændig, initiativrig og løsningsorienteret
  • Er fleksibel problemløser, når ting skal hentes, handles, printes, koordineres, skaffes o. lign.
  • Serviceorienteret i forhold til de frivillige i klinikken og patienterne
  • Er vant til at bruge Microsoft Office og Excel
  • Har gerne erfaring med at arbejde med socialt udsatte og/eller migranter
  • Gerne sundhedsfaglig baggrund, men ikke afgørende, da der er tale om praktiske opgaver i klinikken

Løn og ansættelsesvilkår:

I henhold til Røde Kors' fællesoverenskomst med HK og AC. Din arbejdstid vil være 15 timer om ugen, som ofte vil ligge på skæve tidspunkter af dagen. Der vil kunne opstå behov for yderligere ugentlige timer ved behov. Løn efter kvalifikationer og erfaring.

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist fredag 27 august 2021:

Samtaler finder sted 9 og 11 september 2021

Eventuelle spørgsmål kan rettes til assistent i Sundhedsklinikken Martina Oberleitner på mail maobe@rodekors.dk eller 35259357

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Varierende arbejdstider

Ansøgningsfrist:

27-08-2021

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

København V

Yderligere oplysninger fås hos:

Martina Oberleitner, maobe@rodekors.dk

Telefon: +45 35259357

Kontoradresse: