Røde Kors Røde Kors Hovedstaden

Kommunikationspraktikant i Røde Kors Hovedstaden

Vil du være med til at forbedre vores digitale tilstedeværelse?

Som kommunikationspraktikant i Røde Kors Hovedstaden er du med til at værne om et digitalt fællesskab for frivillige i Røde Kors Hovedstaden samt spille i vigtig rolle i opbygning af nye digitale fællesskaber for psykisk sårbare mennesker, ensomme ældre og udsatte familier i Hovedstaden.

Røde Kors Hovedstaden er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark med cirka 3.000 frivillige. De mange frivillige ildsjæle er aktive i næsten 50 sociale indsatser, som blandt andet har fokus på at udvide netværk, at støtte ved psykisk sårbarhed og at hjælpe til i livets overgange. I 2023 havde 13.155 mennesker tillid til os og søgte vores fællesskaber, netværk, rådgivning og støtte.

Som vores kommunikationspraktikanter bliver du – i din halvårlige praktikperiode - del af vores kommunikationsgruppe, der består af vores kommunikationsansvarlige og ca. 12 frivillige kommunikatører. Kommunikationsgruppen er ansvarlig for Røde Kors Hovedstadens kommunikation på LinkedIn, Facebook, Intragram, nyhedsbreve, tryksager og hjemmeside.

 

Lysten til at skabe digitalt sammenhold

Vi søger en dygtig og initiativrig praktikant, der har flair for og interesse i at arbejde med sociale medier og de digitale fællesskaber, der findes dér. Vi regner med, at du allerede er god til at skrive, forstår vigtigheden i community management og har mod på at sætte digitale dagsordener.

I et praktikforløb hos os får du en bred vifte af opgaver, samtidig med at du får dybdegående erfaring med udvalgte udviklingsområder for vores kommunikation. 

Som praktikant vil du få mulighed for at:

  • Lave opslag i vores Facebook-grupper.
  • Lave community management på SoMe-platforme.
  • Skrive engagerende nyhedsbreve til vores frivillige.
  • Analysere effekten af den digitale indsats, vi laver.
  • Være med til at udtænke og eksekvere strategier for flere digitale fællesskaber i form af nye Facebook-grupper.

 

Lidt om dig

Du læser på universitetet – formentlig inden for fag som kommunikation, journalistik, dansk, retorik, sociologi eller noget helt sjette. Du er i gang med din kandidatuddannelse, eller er ved at afslutte din bachelor.

  • Du skriver letforståeligt og gerne med positiv ”tone-of-voice”. Og du synes det er sjovt at udvikle online communities og være med til at sætte rammerne for hvordan de vedligeholdes.
  • Du færdes helt naturligt på sociale medier og er nysgerrig på at blive endnu bedre.
  • Du er fagligt nysgerrig og er ikke bange for at møde nye mennesker eller at tage fat, hvor der er mest brug for det.

 

Det kan vi tilbyde dig

Som kommunikationspraktikant hos os kan du også være sikker på at få:

  • Stor erfaring med at arbejde med frivillige og med livet i en NGO.
  • En gylden mulighed for at snuse til livet som kommunikationsmedarbejder i en organisation med det netværk, der følger med.
  • Tæt sparring med din praktikvært, så du opnår personlig og faglig udvikling.
  • Mulighed for mange selvstændige opgaver, hvor netop du kommer til at gøre en forskel.

 

Praktisk information

Praktikopholdet er ulønnet. Røde Kors Hovedstaden stiller arbejdsplads til rådighed med computer og printeradgang. Arbejdsstedet er vores kontor på Nordre Fasanvej 224 på 2. sal i København N – lige ved Nørrebro Station.

Hos Røde Kors Hovedstaden løfter vi altid i flok og bidrager alle sammen til fællesskabet ved at lave kaffe og springe til, når der er en særlig opgave, der skal løses. Som praktikant vil du derfor også blive oplært i vores reception i tilfælde af sygdom og ferie.

Praktikperioden løber som udgangspunkt fra 5. februar - eller gerne før - og med afslutning i udgangen af juni. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidspraktik. Da praktikken er ulønnet, er vi selvfølgelig fleksible med hensyn til eventuelle studieaktiviteter eller studiejob.

 

Lidt om os

Røde Kors Hovedstaden er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark med ca. 3.000 frivillige og 38 medarbejdere. Vi handler, hvor vi ser behovene lokalt. Gennem frivillighed og medmenneskelighed skaber vi aktive, meningsfulde fællesskaber. Vores indsatser retter sig mod voksne og familier i en udsat situation med begrænset netværk og behov for støtte.
Du kan læse meget mere om vores indsatser og sociale ambition på vores hjemmeside: http://hovedstaden.rodekors.dk/

For spørgsmål vedrørende praktikken er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig, Daniel Vedsted, på mail: danved@rodekors.dk

 

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning og et CV. Husk at anføre om du kan starte senest 5. februar (gerne før) og om din slutdato vil være omkring udgangen af juni.

Deadline er fredag den 29. november kl. 12.
Vi holder samtaler løbende, så tøv endelig ikke med at søge stillingen allerede nu.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Praktikant

Arbejdstid:

Praktik

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

29-11-2024

Tiltrædelse:

05-02-2025

Arbejdssted:

København N

Yderligere oplysninger fås hos:

Daniel Vedsted

Kontoradresse:

Røde Kors Hovedstaden Nordre Fasanvej 224, 2. sal 2200 København N