Praktikant til analyse- og evalueringsopgaver

Praktikant til analyse- og evalueringsopgaver

Er du analytisk og metodisk stærk? Ønsker du at få konkret erfaring med at anvende dine analysekompetencer i verdens største humanitære hjælpeorganisation? Vil du være med til at undersøge og dokumentere, hvilken forskel Røde Kors’ sociale arbejde gør for børnefamilier og kvinder, der lever i socialt udsatte positioner i Danmark? Så er du måske vores nye praktikant, der kan understøtte dette arbejde i forårssemesteret 2019. 

Familieprogrammet i Røde Kors er i positiv vækst, og Røde Kors oplever i disse år, at stadig flere familier i en socialt udsat position har brug for vores hjælp. Gennem vores familieindsatser i Røde Kors møder og støtter frivillige familierne med udgangspunkt i både familiernes situation og de ressourcer de råder over. Vi skaber meningsfyldte medmenneskelige fællesskaber og finder sammen med familierne en vej ud af en fastlåst situation.

Dine opgaver

Som praktikant vil du arbejde tæt sammen med analysekonsulenterne i familiesektionen og understøtte og varetage opgaver, der inkluderer:

  • Bidrage til evaluering og dokumentation af familieprogrammets indsatser, herunder:
    • Hjælp til vores årlige statusrapporter
    • Udarbejdelse af evaluering, forundersøgelser og behovsafdækning
    • Kvantitativ og kvalitativ dataindsamling
    • Analyse og formidling
  •  Hjælpe og understøtte sektionens medarbejdere med viden, research og dokumentation

Du vil også komme til at arbejde sammen med sektionens øvrige kollegaer af projektledere, udviklings- og fagkonsulenter, og deltage på fælles møder, workshops og seminarer, hvor vi sammen udvikler og drøfter vores arbejde, felt og samarbejde.

Din profil

Som praktikant i familiesektionen kan du svare ja til, at du:

  • Er i gang med overbygningen på en relevant videregående uddannelse (fx statskundskab, sociologi, antropolog eller lignende)
  • Har metodiske kompetencer inde for både kvantitative og kvalitative metoder
  • Gerne har erfaringer med SurveyXact
  • Har viden om og interesse for familier og kvinder i socialt udsatte positioner
  • Trives med samarbejde, men har mod på at løse opgaver selvstændigt
  • Er god til at formulere dig på skrift og i tale
  • Trives med alsidige arbejdsopgaver, der rummer både komplekst analysearbejde og fx indtastning af spørgeskemaer i SurveyXact
  • Har måske erfaring fra en lignende studenterstilling
  • Har viden om frivilligt arbejde – eller mod på at få det

Din kommende arbejdsplads

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. I over 150 år har vi hjulpet nødlidende uden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. I dag er vi over 30.000 frivillige alene i Danmark og har over 100 millioner støtter i hele verden. Du bliver en del af Familiesektionen, der består af ca. 17 kollegaer, herunder to analysekonsulenter, der vil være dine primære samarbejdspartnere og fungere som praktikvejledere. Familiesektionen er forankret i Røde Kors’ Nationale afdeling, der består af ca. 100 kollegaer.

Ansættelsesforhold

Perioden løber fra 1. februar 2019 til og med 30. juni 2019 eller efter anden aftale. Der er tale om et fuldtidsforløb, men vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse, således at det evt. er muligt at følge et fag ved siden af din praktik. Stillingen er ulønnet, men vi giver frokost. Stillingen er placeret på Røde Kors’ landskontor i København, men der kan forekomme møde og rejseaktivitet, også uden for normal arbejdstid.

Ansøgningsfrist er: 21. oktober og vi planlægger at afholde samtaler i uge 44.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos analysekonsulent Iben Warring Madsen på telefon: 40447087

Ansøgningsfrist:
21-10-2018
Tiltrædelse:
01-02-2019
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Arbejdssted:
København, Østerbro
Kontaktperson:
Iben Warring Madsen
Mobil: +45 40447087
Søg online:
Send ansøgning