Røde Kors

Røde Kors søger Grafisk Studentermedhjælper

Har du et skarpt grafisk øje? Vil du arbejde med at udvikle, designe og færdiggøre materialer til både print og digitale kanaler? Og har du ambitioner om at dine kompetencer skal gøre en forskel? Så er du måske den grafiske studentermedhjælper, vi er på jagt efter.

Vi tilbyder dig en spændende studenterstilling i et team med godt humør og høj faglighed, og en dynamisk arbejdsplads med en flok passionerede ildsjæle, hvor du vil møde mange alsidige faggrupper repræsenteret under samme tag.

ANSVAR OG UDVIKLING

Du vil få et spændende og relevant studiejob, hvor de grafiske opgaver spænder bredt, og kommer til at arbejde med og få erfaring i at udvikle og tilpasse grafik til forskellige formål, formater og kanaler.

Dine arbejdsopgaver kommer til at indeholde:

  • Simpel fotoredigering
  • Udarbejde grafikker til digital og print
  • Assistere med annonceformater (display bannere, SoMe Ads m.m.)
  • Udvikling af grafiske koncepter
  • Koordinering med eksterne mediesamarbejdspartnere
  • Udarbejde simple animationer til SoMe og web

Vi beder dig vedhæfte eksempler på tidligere grafiske opgaver, så vi kan få en fornemmelse af din stil og dit niveau.

OM DIG OG DINE KVALIFIKATIONER

Du er i gang med en uddannelse inden for grafisk design, visuel kommunikation eller tilsvarende. Vi forventer, at du har styr på din Adobe-pakke og har god indsigt i de forskellige digitale kanaler (FB, Instagram, web, e-mail m.m.). Om det er et story-format, display banner, FB-post eller et banner i vores e-mail, er det vigtigt at du forstår den pågældende brugerrejse og oplevelse, så du kan tilpasse og udnytte grafikken til hvert formål, format og kanal.

Erfaring med at udarbejde simple animationer er en fordel men ikke et krav.

INFORMATION

Stillingen er en fast stilling på 15 timer ugentligt fordelt på ca. to dage. Vi er naturligvis fleksible og tager hensyn til eksamensperioder. Din arbejdsplads vil være på vores landskontor, der ligger på Blegdamsvej 27, Østerbro.

HAR VI FANGET DIN OPMÆRKSOMHED?

Så send din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Robin Bernitt-Wolf, Mediechef på tlf. 6113 0394 eller via e-mail: rowol@rodekors.dk

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Du kan søge stillingen via vores hjemmeside.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:

Løbende samtaler

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

København Ø

Yderligere oplysninger fås hos:

Robin Bernitt-Wolf, rowol@rodekors.dk

Mobil: +45 6113 0394

Kontoradresse:

Blegdamsvej 27 2100 København Ø